Asiatisk inspireret filet af gris med salat og dressing

Tag en mental tur til Asien med en lækker filet af gris med salat og dressing. Her får du ikke kun en fantastisk smagsoplevelse, men også en flot ret, som du kan servere for dine gæster. God fornøjelse.

  • 90
    Minutter
  • 4
    Personer

  • del
Se på nemlig.com

Det skal du bruge

  • 500 g afpudset filet af gris
  • Salt og peber
  • 1 spsk olie
  • Salat
  • 100 g cashewnødder
  • 2-3 forårsløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 100-200 g pillede rejer, evt. fjordrejer
  • 100 g spirer, fx bønne- og lucernespirer
  • Dressing
  • ½ spsk lyse sesamfrø
  • 1-2 spsk sojasauce
  • 1-2 spsk olie
  • 1-2 spsk mørk sesamolie
  • 2 spsk østerssauce
  • ½ fed hvidløg
  • ½ appelsin
  • Et stykke ingefær
  • ½ spsk spirer
  • Koriander
  • Tilbehør
  • 200 g brød
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2670
    Energi (kcal): 635
    Protein (E%): 32
    Fedt (E%): 44
    Kulhydrater (E%): 24
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Brun kødet på alle sider i olie på en varm pande. Læg kødet i et ovnfast fad og steg det færdigt i ovnen ved 160 grader i ca. 40 minutter - til centrumtemperaturen er 60 grader. Afkøl kødet i køleskab.

  • Rist cashewnødder i ovnen ca. 10 minutter ved 160 grader, til de er lysebrune. Rist sesamfrø på en tør pande.

  • Bland dressing af sojasauce, olie, østerssauce, sesamfrø, finthakket hvidløg, appelsinskal i fine strimler og appelsinsaft, samt ½ spsk revet ingefær. Stil dressingen i køleskab.

  • Skær det kolde kød i tynde skiver og læg et på det fad eller fordel på tallerkner – gør det først lige inden det skal bruges. Skær forårsløg i tynde skiver og peberfrugt i meget fine tern. Bland rejer, forårsløg, nødder, peberfrugt og spirer. Bland dressingen med 1½ spsk finthakket koriander og smag den til. Vend grøntsager, nødder og rejer i dressingen og anret oven på kødet.

  • Tips

    • Kødet kan steges dagen før, og dressingen kan blandes i god tid, evt. dagen før og opbevares i køleskab.
    • Om muligt, skær kødet papirtyndt – det smager ekstra lækkert.