Frikadellesandwich

Frikadellesandwich i ny forklædning. Her er den nemlig både kommet i selskab med rugbrød, grøntsger og satay sauce og det betyder heldigvis, at du kan nyde den med ganske god samvittighed. Velbekomme.

  • 45
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 3 stegte frikadeller – se opskrift
  • 2 grønne asparges
  • ½-1 peberfrugt
  • 1 forårsløg
  • 2 rugbrødsboller, ca. 400 g
  • 2-3 spsk satay sauce
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2555
    Energi (kcal): 610
    Protein (E%): 17
    Fedt (E%): 19
    Kulhydrater (E%): 64
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Knæk rodenden af asparges, skyl dem og skær dem i skrå skiver. Skyl og fjern kerner og stilk af peberfrugt og skær i tern. Skyl og skær forårsløg i skrå skiver.

  • Lun boller og frikadeller. Skær boller og frikadellerne igennem.

  • Smør underbolle med satay sauce. Læg grøntsagerne på og derefter 3 halve frikadeller på hver bolle. Læg overbolle på og server.

  • Tips

    • Hvis frikadellerne er klar i forvejen, tager det 15 min at lave retten.
    • Du kan også selv lave satay sauce ved at røre kokosmælk med østerssauce, tomatpure, knust hvidløg og hakkede peanuts.