Garden fondue

Fondue er fantastisk – og er vist gået lidt i glemmebogen. Så gå på loftet hos dine forældre og find det gamle fonduesæt frem eller tag en tur på loppemarked. Indkald vennerne, sæt lidt 70´er-lyd på anlægget, og så er det ellers bare hygge for alle pengene rundt om (have)bordet. Det tager kun ½ time at gøre maden klar - og sæt så rigeligt tid af til at spise og nyde både selskab og fondue.

  • 30
    Minutter
  • 4
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 1 mørbrad af gris, ca. 600 g
  • 800 g nye kartofler
  • Salt
  • 2 peberfrugt
  • 1 squash
  • 1 løg
  • ¾ l olie
  • Det skal du også bruge
  • 1 fonduesæt - husk sprit
  • Dressing
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk engelsk sauce
  • 1 tsk ketchup
  • Tilbehør
  • 1 bundt persille
  • 1 citron
  • Energifordeling og – indhold pr. person

Sådan gør du

  • Fjern sølvsenen på mørbraden og afpuds for sener, fedt og hinder. Skær kødet i tern på 2x2 cm. Stil dem tildækket i køleskab.

  • Skrub kartofler og kog i let saltet vand under låg i ca. 15 minutter, til de er møre.

  • Skyl peberfrugt og squash og pil løg. Skær i mundrette stykker.

  • Pil og hak hvidløg. Rør creme fraiche, hvidløg, paprika, engelsk sauce og ketchup sammen til en dressing. Smag til med salt.

  • Skyl og hak persille. Skyl citron og riv citronskal. Vend citronskal og persille sammen.

  • Varm olien på komfuret og gør fonduesættene klar med sprit. Tænd for spritten ved servering og stil olien over.

  • Stik kød, kogte kartofler og grøntsager på gafler og steg i olien.

  • Anvend dressing og persille med citronskal som dip.

  • Tips

    • Gå på jagt efter et fonduesæt i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder – eller kig bagerst i dine forældres skab.