Grillet mørbrad med bacon og asparges

  • 30
    Minutter
  • 3
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 1 afpudset mørbrad af gris, ca. 500 g
  • Salt og peber
  • 8 tynde skiver bacon
  • evt. tandstikker
  • 500 g grønne asparges
  • 100-150 g blandet salat
  • 80 g blåskimmelost eller parmesanost
  • Dressing
  • ¼ spsk dijonsennep
  • 1 spsk rødvins- eller sherryeddike
  • 3 spsk olie
  • Tilbehør
  • 250 g brød
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2500
    Energi (kcal): 595
    Protein (E%): 38
    Fedt (E%): 29
    Kulhydrater (E%): 33
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Dup mørbraden tør med køkkenrulle. Krydr med salt og peber og rul bacon omkring. Hold evt. baconen fast med et par tandstikkere. Læg mørbraden på en varm grill ved indirekte varme og grill den ca. 20 minutter i alt. Vend kødet jævnligt. Tag mørbraden af grillen, når den har en centrumtemperatur på 62-65 grader - da er mørbraden er mest saftig.

  • Bræk rodenderne af de grønne asparges. Skær dem evt. lige lange og skyl dem. Grill de rå asparges 3-4 minutter på grillen.

  • Rør sennep med salt, peber og eddike. Rør dernæst olien i lidt ad gangen, så dressingen kommer til at ligne en tynd mayonnaise. Den kan også bare rystes sammen, så bliver den helt tynd. Smag til med salt og peber og vend evt. dressingen i den skyllede salat eller server den til.

  • Smuldr osten over asparges eller salat.

  • Varm brødet på grillen.

  • Tips

    • Rå, grønne asparges kan pakkes ind i baconskiver, og grilles til baconen er sprød. Kan bruges som appetizer eller forret.