Grillet spidskål med bacondressing

BACON. DRESSING. BACONDRESSING. 'Nuff said - og husk så lige at hælde det over dit spidskål inden du kommer til at spise det hele.

  • 25
    Minutter
  • 4
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • Bacondressing (Jep – du læste rigtigt!)
  • 1 pakke bacon, ca. 8 skiver, 125 g
  • 2 tomater
  • 3 spsk lys frugteddike, fx æbleeddike
  • Peber
  • 2 knivspidse salt
  • Grillet spidskål
  • 1 spidskål, ca. 1000 g
  • ½ bundt basilikum
  • 30 g parmesanost
  • 2 tsk olie
  • Tilbehør
  • 6 skiver fuldkornsbrød, ca. 300 g
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 1450
    Energi (kcal): 345
    Protein (E%): 21
    Fedt (E%): 25
    Kulhydrater (E%): 54
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Steg bacon på en pande ved god varme til det er gyldent og sprødt. Tag det af panden og læg det på et stykke køkkenrulle. Hak det groft.

  • Fjern evt. grimme yderblade fra spidskål og flæk det på langs i 8 ”både”. Skyl spidskål og lad det dryppe af i en sigte eller et dørslag.

  • Skyl tomater og skær i små tern. Kom dem i en skål med eddike, bacon og peber (hvis du er ekstra blæret, stepper du op med friskkværnet) og vend det sammen til en dressing. Smag til med salt.

  • Skyl basilikum og hak det groft. Riv parmesanosten.

  • Varm olie på en grillpande ved høj varme (hvis dine køkkenredskaber ikke rækker så langt, kan du også bruge en almindelig pande). Steg 1-2 minutter på hver side, til spidskålen tager farve (Så får de nemlig en skøn overflade, men er stadig sprød i midten og har et godt bid – det som fancy foodies kalder ’al dente’).

  • Tag spidskål af grillpanden, og læg dem på et fad eller en tallerken.

  • Hæld bacondressingen over spidskålen og drys med basilikum og parmesan. Servér med det samme, så kålen er varm og bacondressingen er frisk og sprød.

  • Gå amok – men husk at spise brød til…

  • Tips

    • Du kan også grille spidskålene på en grill en sommeraften!