Frikadeller med chili, lime og karry

I denne opskrift møder frikadeller asiatisk sauce, og voila den fedeste musik opstår. Det er nemt, hurtigt og bare tilpas dejligt anderledes  med en delle i ny forklædning.

  • 30
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 200 g hakket gris, ca.10% fedt
  • 1 løg
  • ½-1 lille chili
  • ¼-½ tsk salt
  • Peber
  • ½-1 dl vand
  • 1 tsk olie
  • Sauce
  • 3 limeblade eller 1 lime
  • 1 løg
  • ½-1 spsk stærk karrypasta, eller 1 spsk tørret karry
  • 2 dl kokosmælk, 6-8% fedt
  • Salt og peber
  • Tilbehør
  • Ca. 2 dl ris
  • Grøn salat
  • Evt. basilikumblade
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2400
    Energi (kcal): 570
    Protein (E%): 19
    Fedt (E%): 32
    Kulhydrater (E%): 49
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Kog ris efter anvisning på emballagen.

  • Pil løg og hak det ene til farsen. Skyl chili, skær den igennem på langs, fjern frø og mellemvægge og hak den fint eller skær i små tern. Rør kød med salt, peber, løg, chili og ½-1 dl vand, til det hænger sammen.

  • Form kødet til 6 små frikadeller. Varm olie på en pande ved god varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når frikadellerne kommes på panden. Brun dellerne på alle sider, skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 6 minutter, til de er gennemstegte. Tag dellerne af panden.

  • Rul limeblade sammen og skær dem i ultra-tynde strimler eller pres saften af ½ lime. Pil og hak løget til saucen. Kom løg, karry og kokosmælken på panden. Tilsæt limeblade, hvis du bruger limeblade, som smagsgiver. Lad det koge ved svag varme i ca. 5 minutter. Smag saucen til med salt, peber og limesaft, hvis du ikke har brugt limeblade.

  • Skyl salat og basilikum.

  • Tips

    • I frisk chili sidder det meste af styrken i mellemvægge og frø. Vil du have en mild chilismag, så brug kun selve frugtkødet.
    • Husk at ryste kokosmælken godt før den åbnes, så kokosmælken bliver ensartet.
    • Resten af kokosmælken kan gemmes i køleskab i et par dage, eller den kan fryses ned til senere brug.
    • Hvis der bruges kokosmælk med 18-20% fedt, er energiindholdet 2900 kJ – 690 kcal og fedtenergiprocenten er 41.
    • De små deller kan evt. serveres på spid af citrongræs.
    • Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.