Wrap med nakkefilet og syltet rødkål

Du skal igang med syltet rødkål dagen før, men bare rolig - det er det hele værd. Tag en tur til din lokale grønthandler og køb fladbad så du kan fylde dem med nakkefilet, skyrdressing og syltet rødkål når du kommer hjem. It's a wrap!  

  • 150
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 2 dl vand
  • 2 dl lagereddike
  • 200 g sukker
  • 1 lille bundt timian
  • 10 sorte peberkorn
  • 4 laurbærblade
  • 1/4 rødkål, ca. 250 g
  • 1000 g nakkefilet
  • 1 mørk øl, 33 cl
  • 2 limeblade
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl kikkoman soja sauce
  • 100 g tamarind - kan købes hos din grøntsagspusher
  • 100 g ingefær
  • Vand
  • 4 løg, ca 240 g
  • 15 g smør
  • 1 lille bundt citrontimian - eller almindelig timian
  • 0,2 dl soja
  • 2 dl skyr
  • 1 spsk dijon sennep
  • Salt og peber
  • Peberrod, ca. 1½ cm
  • Mynte
  • Koriander
  • 2 fladbrød, ca. 120 g - kan købes hos din grøntsagspusher
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 3295
    Energi (kcal): 785
    Protein (E%): 27
    Fedt (E%): 32
    Kulhydrater (E%): 39
    Alkohol (E%): 2

Sådan gør du

  • Forbered syltet rødkål dagen inden: Kom vand, lagereddike, sukker, timian, peberkorn og laurbærblade i en gryde. Kog lagen op og køl den ned i køleskabet. Snit rødkål fint og kom det i lagen når den er afkølet. Lad rødkålen trække et døgn og sigt lagen fra.

  • Bland øl, limeblade, hakket hvidløg, kikkoman soja sauce, tamarind og ingefær skåret i skiver. Kom nakkefileten i en bradepande og fordel marinaden udover kødet. Spæd til med lidt vand, så kødet er næsten dækket og stil kødet i ovnen ved 180 grader. Kødet skal stege ca. 2 timer – anvender du stegetermometer, skal kernetemperaturen være minimum 80 grader.

  • Sigt lagen fra nakkefileten og kog den ind til en tyk glace. Smør glacen på nakkefileten og skær kødet i tynde skiver. Alternativt kan kødet pensles med glace efter det er skåret i skiver.

  • Løgkaramel: Pil og hak løg fint og skyl timian. Brun smør i en gryde, tilsæt løg og timian og rist til løgene er brune. Tilsæt soja og vand og lad det simre videre, til det har en tyk konsistens. Fjern timian og blend til en cremet masse.

  • Skyrdressing: Rør skyr og sennep sammen og smag til med salt, peber og frisk revet peberrod.

  • Skyl og hak mynte og koriander.

  • Saml wrappen ved at smøre løgkaramel og skyrdressing på fladbrødet. Fordel tre skiver glaseret nakkefilet, ca. 100 g kød pr. person, ovenpå sammen med syltet rødkål, frisk mynte og koriander og fold wrappen sammen.

  • Tips

    • Hvis du ikke fik lavet rødkålen i går, kan du rå-marinere snittet rødkål i en vinaigrette af eddike, olie og honning, smagt til med salt og peber.
    • Rester af kødet kan skæres i tynde skiver til pålæg eller i tern og anvendes til biksemad.