Herregårdskoteletter med krydderier og couscous

I denne opskrift er herregårdskoteletterne er kommet i selskab med lækre marokkanske krydderier og en smagfuld couscoussalat. Prøv retten og drøm dig en tur til Nordafrika. Den smager himmelsk, er nem at lave og ser fantastisk ud. Velbekomme.

  • 30
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del
Se på nemlig.com

Det skal du bruge

  • 2 herregårdskoteletter uden fedtkant, ca. 250 g pr. stk.
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 2 tsk olie
  • Krydderiblanding
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt koriander
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk stødt chili
  • Sauce
  • 4 tørrede abrikoser
  • 2 appelsiner
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk krydderiblanding
  • Couscous
  • 1 gulerod
  • 1½ dl bouillon
  • 100 g ærter, frosne
  • ½ tsk olie, fx mørk sesamolie
  • 1 tsk krydderiblanding
  • 20 g valnødder
  • 1½ dl couscous
  • Pynt
  • Koriander
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2875
    Energi (kcal): 685
    Protein (E%): 29
    Fedt (E%): 29
    Kulhydrater (E%): 42
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Skær hvidløg over. Gnid kødet med den overskårne side af hvidløget. Krydr med salt og peber. Lad olien blive varm på en pande ved kraftig varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommes på panden. Brun kødet 1 minut på hver side, skru ned til lav varme og steg 15-20 minutter. Vend kødet ca. hver anden minut. Kødet er færdigstegt, når der ikke er blod ved benet. Tjek på siden der vender nedad ved servering. Kødet er mest mørt og saftigt, hvis det er svagt rosa ved servering.

  • Bland krydderierne til en krydderiblanding.

  • Hak abrikoserne fint. Pres saften af appelsinerne. Rør abrikoserne sammen med 1½ dl appelsinsaft, honning og 1 tsk krydderiblanding. Smag til med salt.

  • Skræl guleroden og skær i små tern eller riv den. Bring bouillon fx terning og vand, gulerod, ærter, olie og 1 tsk krydderiblanding i kog i en gryde under låg. Hak valnødder groft og tilsæt dem under omrøring sammen med couscous. Tag gryden af varmen og lad blandingen trække under låg i 5 minutter. Løsn couscous-blandingen med en gaffel. Smag til med salt og peber.

  • Tag kødet af panden. Aftør panden med køkkenrulle. Hæld saucen i panden og lad den koge ind til en sirupsagtig konsistens.

  • Skyl og pynt med koriander.

  • Tips

    • Schnitzler eller koteletter uden fedtkant kan bruges i stedet for skaftkoteletter.
    • Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader. Koteletter kan også holde sig tildækket i køleskab i to dage.