Herregårdskoteletter med pasta og svampe

Fantastisk og hurtig opskrift på herregårdskoteletter med pasta og svampe. En perfekt dinner-for-two, som selv en italiener ville synge sole mio til. Svampene kan mikses, som du lyster – både friske, tørrede og måske dem du selv har fundet. Bon appetit!

 

  • 30
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 2 herregårdskoteletter, ca. 250 g pr. stk.
  • Salt og peber
  • 2 tsk olie
  • Pasta med svampe
  • 160 g frisk pasta - fx pappardelle
  • 200 g blandede svampe - fx østershatte, markchampignon og bøgehatte
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl bouillon
  • Pynt
  • 1 bundt persille
  • 40 g parmesanost
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2985
    Energi (kcal): 725
    Protein (E%): 30
    Fedt (E%): 33
    Kulhydrater (E%): 37
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad olie blive varm på en pande ved kraftig varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommes på panden. Brun kødet 1 minut på hver side, skru ned til lav varme og steg 15-20 minutter. Vend kødet ca. hver anden minut. Kødet er færdigstegt, når der ikke er blod ved benet. Tjek på siden der vender nedad ved servering. Kødet er mest mørt og saftigt, hvis det er svagt rosa ved servering.

  • Kog pastaen 'al dente'. Hæld vandet fra.

  • Rens svampe og skær i mindre stykker, fx i skiver. Pil hvidløg og hak dem fint. Skyl og hak persille.

  • Rist svampene på panden, til de er gyldne. Tilsæt hvidløg og bouillon, fx terning og vand og lad det koge ved svag varme i ca. 2 minutter. Smag til med salt og peber.

  • Pynt med parmesanost i flager og persille.

  • Tips

    • I stedet for herregårdskoteletter kan vælges minutkoteletter uden fedtkant ca. 100 g pr. stk. Schnitzler af inderlår eller mørbradbøffer kan bruges i stedet for koteletter.
    • Kantareller, markchampignon, portobello, shiitake, bøgehatte og østershatte kan blandes eller bruges alene.
    • Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse det ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader. Koteletter kan også holde sig tildækket i køleskab i to dage.