Nakkekoteletter med kikærter og forfriskende melonsalat

Nakkekoteletter kan marineres i mange ting og selvom det måske lyder mærkeligt, så er kikærter er en af dem. Prøv det sammen med en lækker salat og bliv overrasket over, hvor lidt der egentlig skal til.

  • 40
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • Kikærtekoteletter
  • 2 nakkekoteletter, ca. 2 cm tykke, ca. 150 g pr. stk.
  • ½ dåse kikæter, 120 g drænet vægt
  • ½ dl yoghurt naturel 0,5%
  • 1 tsk tørrede urter, fx Herbes de Provence
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk olie
  • Melonsalat
  • 200 g grønne asparges
  • 1 bakke feldsalat, ca. 100 g
  • ½ netmelon, ca. 500 g
  • 20 g fast ost, fx Vesterhavsost
  • 1 rød chili
  • Tilbehør
  • 130 g groft brød
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2480
    Energi (kcal): 595
    Protein (E%): 31
    Fedt (E%): 33
    Kulhydrater (E%): 35
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Dræn kikærter og kom i en frostpose. Tilsæt yoghurt og krydderier. Knus kikærterne med hånden eller en kagerulle og masser det godt rundt, så alt er blandet. Kom koteletterne i posen og massér dem godt ind i kikærtemassen.

  • Skyl asparges og feldsalat. Knæk den grove ende af asparges og kassér. Skær i skiver. Halvér melon og skrab kerner ud. Skær skrællen af og skær kødet i tern. Skær ost i tern. Skyl og hak chili. Vend alle ingredienser til melonsalaten sammen.

  • Varm olie på en pande ved god varme – der skal være så meget gang i komfuret, at olien begynder at komme med ”ssszzzss”-lyde, når kødet smækkes på panden. Brun koteletterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til svag varme og steg dem færdige, ca. 16 minutter i alt. Pas på med at flytte koteletterne for meget.

  • Tips

    • Hvis nakkekoteletterne er 1 cm tykke, skal de kun have 5-6 minutter på hver side, ca. 12 minutter i alt.
    • Du kan fx bruge resten af kikærterne til en salat med urter eller humus.