Mexicansk chorizogryde

En forrygende opskrift på mexicansk chorizogryde med hakket grisekød. Du vil ikke fortryde denne varmende gryde, som er perfekt til en god gang fodbold (eller noget andet!!!) sammen med en kold fra kassen.

  • 25
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 200 g hakket grisekød, ca. 10% fedt
  • 1 løg
  • 1 squash, ca. 250 g
  • 25 g chorizopølse
  • ½ spsk olie
  • 1 lille glas hot eller mild tacosauce, ca. 2 dl
  • 1 dl bouillon
  • 1 tsk oregano
  • Salt og peber
  • Evt. persille
  • Tilbehør
  • 2 dl ris
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2600
    Energi (kcal): 620
    Protein (E%): 21
    Fedt (E%): 30
    Kulhydrater (E%): 49
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Kog ris efter anvisning på emballagen.

  • Pil og skær løg i tern. Skyl og skær squash i tern. Skær pølse i små tern.

  • Varm olie i en gryde. Kom kødet i og steg, til det har ændret farve. Tilsæt løg, squash og pølse. Vend jævnligt. Tilsæt tacosauce, bouillon fx terning og vand og oregano. Lad retten koge uden låg ved svag varme i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

  • Pynt evt. med skyllet, hakket persille.

  • Tips

    • I stedet for squash kan bruges ½ aubergine.
    • Kødfyldet kan bruges i tortillas og pitabrød.
    • Retten kan serveres med en blandet salat af fx tomat, majs, agurk og grøn salat.
    • Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.