Sandwich med avocado og gris

20 minutter. Det er alt du skal bruge for at lave denne sandwich med avocado og gris. Den går både til aften, til frokost og til madpakken - den her lækre, sprøde sandwich kan nemlig lidt af det hele.

  • 20
    Minutter
  • 1
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 1 schnitzel af gris, 1 cm tyk, ca. 125 g
  • 1/6 spidskål eller icebergsalat
  • 1 tomat
  • ¼ peberfrugt
  • 1 spsk fedtreduceret mayonnaise
  • ½ tsk paprika, gerne røget
  • ½ avocado
  • Salt og peber
  • Evt. ½ tsk tørret oregano
  • 1 tsk olie
  • 1 fuldkornsbolle, ca. 80 g
  • Tilbehør
  • 1 gulerod
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2175
    Energi (kcal): 520
    Protein (E%): 30
    Fedt (E%): 32
    Kulhydrater (E%): 38
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Skræl guleroden og skær i stave.

  • Skyl og snit kål eller salat – der skal være ca. 1 dl. Skyl og skær tomat og peberfrugt i skiver. Rør mayonnaise med paprika. Fjern skal og sten på avocado og skær i skiver.

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr det med salt, peber og evt. oregano. Lad olie blive varm på en pande ved kraftig varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommes på panden. Brun kødet ½ minut på hver side, skru lidt ned for varmen og steg det 1½ minut på hver side. Kødet er mest mørt og saftigt, hvis det er svagt rosa indeni. Tag kødet af panden og skær det først i tynde strimler, lige før bollen gøres klar.

  • Lun bollen på en brødrister eller på en pande og skær den over. Smør mayonnaiseblandingen på bollerne. Fordel salat på bunden af bollen. Læg kødet i strimler over og fordel avocado, tomat og peberfrugt over. Læg bolletoppen på.

  • Tips

    • Hvis du er ung og aktiv og dermed meget sulten, så kom fyldet i 2 boller og du får 2925 kJ – 695 kcal.
    • I stedet for schnitzel kan du bruge koteletter uden fedtkant i strimler. Du kan også bruge en rest kold steg i tynde skiver eller frikadeller.
    • Den tiloversblevne halve avocado kan du dryppe med citronsaft, komme den i en boks eller plastpose og stille den i køleskabet til næste dag.
    • Det smager også godt at komme en skive mild ost over det varme kød.
    • Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader. Schnitzler kan holde sig tildækket i køleskab i 2 dage.