Schnitzler med citron-gulerødder og hvidløgscreme

En lækker opskrift på schnitzler i selskab med citron-gulerødder og hvidløgscreme. Opskriften er perfekt, hvis du skal have gæster og gerne vil lave en flot anretning. Velbekomme.

  • 70
    Minutter
  • 2
    Personer

  • del

Det skal du bruge

  • 2 schnitzler fra gris, ca. 150 g pr. stk.
  • 3 knivspidse fint salt
  • Peber
  • 2 tsk olie
  • Bagt hvidløgscreme
  • 500 g salt
  • 2 hele hvidløg
  • ¼ dl mild olie, fx vindruekerneolie eller mild olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • Tilbehør
  • 2 dl ris
  • Citronstegte gulerødder
  • 4 gulerødder, ca. 300 g
  • 1 citron
  • 1 tsk olie
  • 3 dl vand
  • 2 tsk smør
  • 1 tsk bukkehornsfrø, sennepsfrø eller fennikelfrø
  • ¼ bundt brøndkarse
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 3210
    Energi (kcal): 770
    Protein (E%): 23
    Fedt (E%): 28
    Kulhydrater (E%): 49
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Kom salt i et ovnfast fad og stil hvidløg med bunden nedad på saltet. Bag hvidløgene ved 180 grader til der begynder at komme løgsaft ud af toppen af hvidløgene, det tager ca. 30-40 minutter.

  • Flæk hvidløgene på tværs og pres hvidløgskødet gennem en sigte. Find stavblenderen frem og gi’ det sigtede hvidløgskød en omgang sammen med olie og citronsaft. Smag til med salt og peber.

  • Kog ris som anvist på pakken.

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber og lad det stå i minimum 15 minutter (se tip). Varm olien op under rigtig kraftig varme – der skal være så meet gang i komfuret, at olien begynder at komme med ”ssszzzss”-lyde, når kødet smækkes på panden. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem i 1-1½ minut på hver side.

  • Citronstegte gulerødder: Skræl gulerødder, halver dem på langs og skær dem i ca. 5 cm lange stave. Vask citron, riv skallen og pres saften. Kom gulerødder i en gryde med olivenolie, citronsaft og halvdelen af citronskallen, den anden halvdel gemmes til pynt. Hæld vand ved så det lige dækker og kog gulerødderne ved mellem varme. Tag gulerødderne op af gryden når de er møre, og kog væsken/saucen ind til der er ca. 1 dl tilbage.

  • Pisk smør i saucen og smag til med salt, peber og bukkehornsfrø. Kom gulerødderne tilbage i gryden og vend dem sammen med lagen i ca. 2 minutter.

  • Skyl og hak brøndkarse til pynt på gulerødderne ved servering.

  • Tips

    • Du kan også lave hvidløgscreme af creme fraiche i stedet for: Rør creme fraiche med lidt sennep, salt og revet hvidløg.
    • Kød fra gris bliver mere mørt og saftigt, hvis det krydres med 0,5% fint salt =0,5 g pr. 100 g kød. 0,5 g svarer til 1 knivspids. Kødet skal trække i køleskabet minimum et kvarter, inden det tilberedes. Kødet skal ikke krydres yderligere med salt.